I weekenden blev VBVOs årlige velgørenhedsarrangement Thiththikkum Kalaimaalai afholdt. Traditionen tro var lokalisationen Lundgårdskolen i Herning. Omkring 600 tamilere var mødt op for at støtte VBVOs arbejde og se de dansk-tamilske talenter optræde med deres musikalske indslag..

Arrangementet blev indledt med at tænde fælleslyset og VBVOs bestyrelsesmedlemmer holdt indledningstalen. Derefter optrådte forskellige dansk-tamilske artister med hver deres indslag inden for tamilsk dans, sang og drama og støttede dermed VBVOs arbejde i deres frivillige deltagen og flotte præstationer, der underholdt publikum. Mellem de forskellige indslag blev to af VBVOs hovedprojekter “Ilanthalir undervisningscentre” og “Valvaatharam – tidligere hjælp til selvhjælp” præsenteret med videoer, som er lavet i samarbejde med et professionelt video-team på Sri Lanka. Derefter fremlagde VBVOs bestyrelse projektplaner og mål for 2017.

Ligesom de forgangne år blev opbakningen fra tamilerne en stor succes for VBVO. Opbakningen og den støtte vi har fået herigennem vil uden tvivl skabe flere projekter, der kan hjælpe endnu flere familier og børn til et bedre liv.

VBVO takker alle de frivillige sjæle, der har været med til at planlægge og realisere arrangementet, og som brugte tid og kræfter på at gennemføre arrangementet på dagen og hjalp med oprydningen efter. Vi takker vores sponsorer for deres støtte, som uden tvivl har været en stor støtte for os. Sidst men ikke mindst takker vi alle artisterne, som har brugt timer, dage og måneder på at øve deres indslag for at fremvise dem til vores arrangement og dermed støtte vores arbejde. Stor tak til alle.

LJ5A0496

LJ5A0506

LJ5A0493

LJ5A0526

LJ5A0541

LJ5A0606

LJ5A0646

LJ5A0676

LJ5A0797

LJ5A0901
LJ5A0837

LJ5A0951

LJ5A1013

2

LJ5A1100

LJ5A1122

LJ5A1186

LJ5A1200

LJ5A1221

LJ5A1254

Categories:

Tags:

Comments are closed