Child Friendly Home-Billede

Hos VBVO har vi arbejdet på  projektet Child Friendly Home (CFH), der har det overordnede formål at skabe et være– og lærested for børnene i byen Muhamalai i Kilinochi distriktet. Størstedelen af disse børn er vendt tilbage til byen efter at have været fordrevet fra deres hjem pga. krigen. Der er derfor også tale om børn, der er  følelsesmæssigt påvirket af krigen og som skal genfinde deres livsglæde.

CFH fungerer som et fritidshjem, hvor børnene i efterskoletiden kan komme og være sammen med andre børn, deltage i sportsaktiviteter og få eftermiddagsundervisning – alt sammen uden udgifter for forældrene. Der er altid mindst én voksen til stede, som overvåger børnene, så de kan færde sikkert rundt.

Ved at skabe et gratis være– og lærested for børnene, mener vi at kunne give børnene en hverdag, som forældrene ikke selv har de økonomiske midler til at give, men som på flere måder er berigende for børnene. Dermed er det vores ønske at hjælpe børnene med at genfinde deres livsglæde.

 

Med CFH vil VBVO:

· Skabe sammenhold mellem børnene i byen.

· Skabe et sted, hvor børnene kan dele deres tanker, glæder og bearbejde deres oplevelser fra krigen.

· Øge deres livsglæde, da mange af dem er følelsesmæssigt belastet af krigen.

· Optimere deres læring vha. eftermiddagsundervisning og  bibliotek med udvalgte bøger.

· Fremme deres talenter inden for sport. De kan frit benytte sig af sportstilbehør som bolde, bat m.fl.

· Genskabe glæden hos forældrene ved at skabe et andet trygt hjem for deres børn.

 

Vi takker specielt Kimrernes Y’s Men’s Club for deres gavmilde støtte til projektet samt alle vores medlemmer for deres månedlige bidrag. Det har gjort, at CFH nu er et velfungerende projekt med pt. 58 deltagende børn.

Categories:

Tags:

Comments are closed