Traditionen tro har VBVO også i 2019 fået plantet træer på Sri Lanka. Denne gang er det med officielt ønske og tilladelse på en vejstrækning på 5 km.

Med VBVOs registrering som organisation på Sri Lanka følger både forpligtelser og fordele. De lokale myndighedspersoner har derfor spurgt VBVO om muligheden for at stå for plantning af træer på en 5 km strækning langs en af hovedvejene i Oddusuddan i Mullaitheevu distriktet. Vejen er nær VBVOs Ilanthalir center i Oddusuddan.

VBVO påtog sig opgaven, og projektet forløb over flere dage i november måned, hvor den lokale bestyrelse sammen med folkene fra det nærliggende Ilanthalir center hjalp med at færdiggøre arbejdet. Udover selve plantningen, blev træerne beskyttet med barkbeskytter, og nogle af træerne blev yderligere markeret med et navneskilt med VBVO. Træerne er neem-træer (veepam), som er hurtigt voksende og kan blive op til 20 meter høj.

VBVO tror på at disse træer vil give en lille skub i den rigtige retning i forhold til hele klimakrisen, og der-med forhåbentlig også reducere antallet af naturkatastrofer i de lokale områder.

Categories:

Tags:

Comments are closed