I denne måned kunne børnene samt underviserne på VBVOs ILANTHALIR i Oddusuddan glæde sig over en ny og forbedret bygning. Bygningen har været længe tiltrængt pga. de stadige dårligere vejrforhold om efteråret.


IlANTHALIR i Oddusuddan er VBVOs første undervisningscenter. Det blev oprettet tilbage i 2015 og i dag får mere end 250 elever gratis eftermiddagsundervisning daglig. Bygningerne som undervisningen foregår i ved ILANTHALIR i Oddussuddan er udelukkende primitive hytter. Dvs. der er ingen gulvfundament og taget holdes oppe af træstolper.  Dette har betydet at bygningerne udelukkende har kunnet give ly for solen, men ikke for regn og blæst i de voldsomme efterårsmåneder. Renovation og udbedring af undervisningsbygningerne har derfor været tiltrængt gennem længere tid.

I løbet af oktober måned fik ILANTHALIRs bestyrelsen midler fra VBVO til at udbedre bygningerne og gennem de sidste 2 måneder har ILANTHALIRs lokale bestyrelse samt elevernes forældre været i gang med at arbejde. Sammen med de faglige bygningsarbejderne har forældrene og bestyrelsen på skift været til rådighed med arbejdskræft. Det har man gjort, da man betragter ILANTHALIR centret som et fællesprojekt.

I dag står de nye og forbedrede bygninger klar og undervisningen foregår nu i sikker læ for regn og vind. Billederne er fra åbningen af den nye større bygning.

Categories:

Tags:

Comments are closed