I Killinochchi-distriktet på Sri Lanka bor nogle af de mest fattige tamilske familier. Disse familier har mistet en eller flere af deres børn i krigen, samtidig med at forældrene er så gamle, at de ikke længere er i stand til at forsørge sig selv og den tilbageværende familie. Derfor er noget så basal som den daglig mad ikke altid en selvfølge hos disse familier.

VBVO udvalgte 82 af disse familier i netop Killinochchi-distriktet. Familierne blev inviteret til en donationsevent. Familierne fik tildelt en pakke med råvarer til deres daglige madlavning. Pakken indeholdt 10 kg ris, 1 kg linser, 2 kg sukker og yderligere nogle madvarer. Derudover fik alle 82 familier også tildelt 2 palmeplanter. Til eventen blev der desuden givet et større middagsmåltid til alle de fremmødte familier.

Familierne blev glædelig overrasket over VBVOs donationsevent. VBVO håber på, at donationen kommer til at give disse meget sårbarer familier lidt mere mad på bordet i hjemmet for en stund.

Categories:

Tags:

Comments are closed