Skal du snart forloves, giftes, holde fødselsdag eller fejre en anden glædelig begivenhed? Tænker du på, hvordan du kan gøre denne dag helt speciel? Verdens Børns Velfærdsorganisation (VBVO) tilbyder gennem projektet ”Del Glæden” en enestående mulighed, hvor du kan fejre din dag
ud over landets grænser og dele din glæde med børn, der har brug for dig.
Del Glæden er et projekt, der tager afsæt i VBVOs overordnede formål – nemlig at forbedre levevilkårene for socialt udsatte børn. Gennem “Del Glæden” har du mulighed for at dele din glæde med socialt udsatte børn. Det foregår ganske enkelt ved, at du donerer et beløb efter eget ønske til VBVO. Beløbet vil gennem VBVO blive sendt til et udvalgt børnehjem på Sri Lanka, der vil bruge donationen til børnenes glæde og som vil fejre din glædelige begivenhed sammen med dig.
Du har mulighed for selv at vælge dit donationsbeløb. Afhængig af beløbets størrelse vil du kunne berige børnene på forskellige områder. Her kan du se nogle eksempler på, hvad din donation kan gå til.
3000 kr = Sko til ca. 40-50 børn
2000 kr = Skoletasker til ca. 40-50 børn
1000 kr = Festmåltid til ca. 40 børn
500 kr = Drikkedunk til 40-50 børn
Det er ganske enkelt. Du skal donere, fordi din donation gør en forskel. Din donation vil gøre, at din
glædelige begivenhed vil blive delt og fejret af børn, der har brug for dig. Det er børn, der i dagligdagen ikke har de samme glæder eller privilegier, som størstedelen af børnene i den vestlige verden har. Derfor gør din donation en forskel.
Nedenunder er billeder fra nogle af donationerne fra 2017. Du kan se mere på vores hjemmeside omkring projektet samt hvordan du kan donere.
Comments are closed