I slutningen af april 2014 afholdt VBVO det årlige velgørenhedsarrangement Thiththikkum. Ligesom sidste år, var det også en succes dette år. Overskuddet fra arrangementet skal som nævnt i et tidligere indlæg gå til opstart af nye projekter, som fremmer levekårene for socialt udsatte børn i verden, særligt på Sri Lanka.
Nu kan vi berette, at en del af overskuddet fra Thiththikkum er blevet givet som en donation til 10 yderst hårdt ramte børnefamilier med kvindelige forsørgere i Achchuveli-området på Sri Lanka. Hver familie har modtaget et bidrag på 30,000 srilankanske rupees til opstart af et erhverv, så de herved kan blive selvforsørgende og øge deres levestandard på længere sigt.
VBVO’s donation blev overrakt til familierne via én af VBVO’s samarbejdspartner på Sri Lanka. På dette møde blev der bl.a. talt om hvilke erhverv, som familierne kan investere pengene i som fx landbrug, opdrætning af kvæg m.v.
VBVO vil gerne takke alle Jer, som har hjulpet til med at stable Thiththikkum på benene, og alle Jer, som har deltaget i selve arrangementet, og hermed har gjort det muligt at forbedre levekårene for de 10 børnefamilier!
Comments are closed