Opstilling af affaldsspand i Maankulam
Affald langs veje og gader er et stort problem på Sri Lanka, der påvirker både miljøet og det visuelle indtryk. Når man kører på den berømte A9 motorvej, er det uundgåeligt at se de store mængder af affald, der flyder langs vejen.
Befolkningen på Sri Lanka er vant til at smide affaldet på veje og gader, da de ikke er oplyste om konsekvenserne af det henkastede affald. For at tackle problemet har VBVO taget initiativ til at opstille 15 affaldsspande langs strækningen mellem byen Maankulam og Kilavankulam. Strækningen er på ca. 5 km.


Som en del af indsatsen engagerede VBVO også de lokale i området. Beboerne blev informeret om affaldets skadelige konsekvenser for miljøet, og deltog i en fælles indsats, hvor de brugte en hel dag på at samle affald. Det indsamlede affald blev efterfølgende overdraget til lokale myndigheder.
For at sikre en vedvarende løsning, har VBVO desuden aftalt med de lokale myndigheder, at få tømt affaldsspandene regelmæssigt.

Comments are closed