VBVO åbner 6. undervisningscenter – Panikkankulam Ilanthalir

I september 2024 åbnede VBVO sit 6. undervisningscenter, “Panikkankulam Ilanthalir1. Formålet er, som med de øvrige undervisningscentre, at tilbyde børn og unge fra fattige familieforhold gratis lektiehjælp.

I starten af 2024 indgik VBVO en aftale med landsbyerne Panikkankulam og Kilavankulam om at bidrage til deres udvikling. Landsbyerne, der kun ligger få kilometer fra hinanden, er begge placeret nær VBVOs kontor i Mankulam. Begge landsbyer er fattige med begrænset undervisningshjælp til skolebørnene.

Den eneste skole i nærheden, som ligger i Panikkankulam, tilbyder undervisning op til 5. klassetrin. Herefter skal børnene udenbys for at få undervisning. Derfor har beboerne længe ønsket sig et undervisningscenter, der kan hjælpe børnene med deres lektier.I samarbejde med foreningen “Struer Magalir” i Danmark blev VBVOs 6. Ilanthalir en realitet i Panikkankulam, Mullaitheevu. Centret blev indviet i slutningen af september 2024 med deltagelse af medlemmer fra VBVOs bestyrelse.


I løbet af de første måneder har omkring 50 elever fra Panikkankulam fået gratis lektiehjælp på centret. Målet er, at børn fra Kilavankulam på sigt også kan få adgang til samme lektiehjælp.


VBVO er dybt taknemmelig for, at “Struer Magalir” har valgt at støtte centret som hoveddonor.

  1. Navnet på vores undervisningscentre ↩︎

Categories:

Tags:

Comments are closed