Kalaimagal førskole er lokaliseret i byen Udaiyarkattu i Mullaitheevu-distriktet i den østlige del af Sri Lanka. Førskolen er én af mange skoler, som efter krigen har haft det svært ved at få tilstrækkelige midler til at få skolen genopbygget. VBVO har bidraget til opførelsen af en ny bygning.  

Før krigen husede skolen op mod 80 førskolebørn, mens deres forældre arbejdede. Børnene fik meget tid til at lege og blev samtidig undervist i almene fag som tamilsk og matematik. Skolen blev dengang vedligeholdt gennem midler fra tamilske organisationer i den nordøstlige del af Sri Lanka. Under krigen blev netop denne skole ramt af flere bombeangreb, der forårsagede store skader på både bygningen og det omkringliggende område.


img_00111

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom førskolens ledelse har forsøgt at skaffe midler til genopbygning, har dette ikke været muligt i de nu 7 år, som er passeret siden krigens afslutning. De mange år har medført forværring i den grad, at det ikke længere er forsvarligt at undervise i bygningen. Man har været bange for, at bygningen skulle styrte sammen under undervisning. De 50 børn i førskolen har været nødsaget til at modtage undervisning i naturen uden rigtig beskyttelse mod hverken den bagende sol eller til tider voldsomme regn.

VBVO besluttede derfor at donere til opførelsen af en ny bygning til førskolen. De nye faciliteter blev også finansieret af børnenes forældre samt skolens bestyrelse, så alle var fælles om projektet.

img_00141img_00061

 

 

 

 

 

 

dsc00079

dsc00078-copy

 

 

 

 

 

 

Bygningen er nu indviet, og børnene kan nu modtage undervisning i et godt fysisk miljø. Til selve indvielsen fik VBVO doneret nye skoletasker til alle førskolens børn. Der blev holdt taler og nogle af førskolens børn dansede den tamilske, klassiske dans. Som tak for donationen fik VBVO tildelt en skrivelse fra skolens bestyrelse.

dsc00126

dsc00235

Krigen har medført store skader også på andre undervisnings- og uddannelsesfaciliteter i de tamilske områder. Ødelæggelserne påvirker naturligvis børnene. VBVO håber derfor på, at vores medlemmer vil være med til at støtte flere lignende projekter, så vi sammen kan forbedre undervisningsforholdene for børnene.

Categories:

Tags:

Comments are closed