Så er vi klar med en opdatering om PTK Bakers & Cafeteria.  Som vi tidligere har skrevet, er projektet blevet opstartet af VBVO i samarbejde med foreningen Dansk Sammenslutning af Tamiler i Viborg Kommune (DSTVK) med henblik på at åbne et bageri i “Puthukkudiyiruppu” (PTK) området på Sri Lanka, et område, som blev yderst hårdt ramt under krigen. Med åbning af bageriet er hensigten at skabe arbejdspladser for mennesker, som i særlig grad har lidt skade under krigen, som lemlæstede mennesker og enker.

1 42 5

Sidst vi gav Jer en opdatering om bageriet, kunne vi fortælle, at det snart var klar til at åbne. Nu kan vi berette, at bageriet er åbnet! Bageriet blev åbnet d. 25. oktober med tilstedeværelse af bl.a. statslige repræsentanter, erhvervsfolk og lokalbefolkningen ved en åbningsceremoni.

Siden da har bageriet gjort fremskridt og forventes at kunne udvide handelen inden for den nærmeste fremtid. Lige nu er bl.a. unge handicappede mænd og kvinder, familieforsørgere og unge mødre og hustruer til lemlæstede mænd ansat. De er optimistiske mht. at kunne forbedre deres levestandard gennem udvikling af bageriets handel.

1310

Som vi har beskrevet i et tidligere indlæg, har bageriet fået tildelt et stykke land med en stor, gammel bygning, som kræver renovering. Her skal der ligge et kontor, og det skal desuden fungere som et produktionssted, hvor der fremstilles forskellige salgbare produkter fra bl.a. lokalt dyrkede afgrøder, bælgfrugter og peanuts. Det forventes, at dette kommer til at kunne skabe mere end 20 nye arbejds-pladser for unge, hårdt ramte kvinder. Med denne udvidelse regner vi med, at bageriet kan øge dets salg og dermed dets indtægter. Indhegning af landområdet er blevet fuldført, og der ses frem til at påbegynde renoveringen så hurtigt som muligt.handelen inden for den nærmeste fremtid. Lige nu er bl.a. unge handicappede mænd og kvinder, familieforsørgere og unge mødre og hustruer til lemlæstede mænd ansat. De er optimistiske mht. at kunne forbedre deres levestandard gennem udvikling af bageriets handel.

7 8

I mellemtiden har bageriet taget kontakt til skoler, restauranter m.m. med henblik på at øge salget. Her har “Sivanarul Vocational Training and Production Centre” været en stor hjælp, idet de bl.a. har købt varer fra bageriet og distribueret dem.

En særlig tak til DSTVK for deres støtte og bidrag til projektet!

Categories:

Tags:

Comments are closed