VBVO og Testamenter

Skal din arv gå til udsatte børn gennem VBVO?

Testamenter arv til Verdens Børns Velfærdsorganisation

Vidste du, at du kan donere arv til os? Når du opretter et testamente, kan du sikre, at hele eller dele af din arv går til Verdens Børns Velfærdsorganisation.

Med donation i dit testamente hjælper du os med at hjælpe socialt udsatte og krigsramte børn på Sri Lanka.

Testamentet er gratis

Når du donerer noget eller hele din arv til os, kan du oprette dit testamente gratis. Vi har indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Dokument 24, der gør det muligt at oprette testamentet gratis. Testamentet bliver gratis, når du vælger at donere noget eller hele arven til os.

Tryk her for at oprette testamentet.

Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid ringe til Dokument 24 og få rådgivning. Rådgivningen koster ikke noget uanset, om du vælger at oprette et testamente eller ej.

Hvordan oprettes testamentet?

Det er nemt og enkelt at oprette et testamente hos Dokument 24. Testamentet oprettes online ved at svare på 12-15 spørgsmål. Når du har besvaret spørgsmålene, sendes testamentet til dig med det samme pr. e-mail. Herefter skal det printes og skrives under.

Hvordan skrives testamentet under?

Testamentet skrives enten under foran en notar eller foran to vitterlighedsvidner. Det mest sikre er at skrive testamentet under foran en notar, jf. Dokument 24. Du skal dog være opmærksom på, at det koster 300 kr. i retsgebyr at notere et testamente. Du kan læse mere om notartestamenter her, og du kan læse mere om vidnetestamenter her.

Støt os gennem testamentet

Din donation af arv gør en stor forskel for socialt udsatte og krigsramte børn på Sri Lanka. Vi sætter meget pris på store som små donationer. På forhånd tak for din støtte.