VAALVATHARAM er det projekt, hvormed VBVO forsøger at hjælpe sårebare familier ud af fattigdom. Fremgangsmåden er, at fattige familier identificeres af VBVOs medarbejdere på Sri Lanka, hvorefter de får doneret et beløb til etablering af et mindre familieerhverv. Målet er at sikre familierne en fast indtægt, hvorved deres levestandard højnes fra udgangspunktet.

Killinochchi er ét af de distrikter, som har været meget berørt af krigen. Krigens ødelæggelse præger fortsat de tamilske familiers liv. Således lever mange tamilske familier fortsat uden tag over hovedet og uden nogen fast indtægt. De tamilske familier her har haft krigen helt tæt på, hvorfor mange af familierne har mistet én eller flere af deres familiemedlemmer under krigen. Hos hovedparten af familierne er det familiens overhoved, hvorfor disse familier netop er endnu mere sårbare.

 

 

Pallai er hovedbyen i Pachchillaipalli, som man herhjemme nok vil betegne som kommune. Pachchillaipalli er den mindste kommune i Killinochchi distrikt. VBVO valgte i først omgang at hjælpe 12 familier i Pallai med vores VAALVATHARAM projekt. Familierne blev alle identificeret af vores hjælpere og efter grundig information omkring formålet med projektet, fik alle 12 familier tildelt en donation på 30.000 LKR hver. Forinden havde alle familier allerede valgt hvilke erhverv/investering de gerne ville foretage sig. De fleste af familierne har valgt at forsøge med hønsegård. Enkelte familier har valgt at forsøge med en malkeko eller geder.

 

 

Det næste i processen er, at VBVOs medarbejdere i løbet af de næste par måneder vil følge op på familierne. Her vil familierne dels få vejledning og hjælp med at komme i gang samt opretholde deres erhverv. Opfølgningsperioden er et år og VBVO håber på, at disse 12 familier vil få en fast indtægt gennem deres lille erhverv til den tid.

Categories:

Tags:

Comments are closed