Danmarks største legetøjsgigant, LEGO, har doneret en række ”charity” kasser til VBVO. Formålet er, at børnene på Sri Lanka også får mulighed for at lære gennem leg med de danske LEGO-klodser. I alt 95 børn fra 2 fattige landsbyer modtog donationerne. 

Skolerne på Sri Lanka er strenge når det kommer til læring. Læring foregår ved disciplin, vedholdenhed og alvor. Der er sjælden tid til leg som en del af læringen. Herhjemme i Danmark forsøges derimod at give børn mest mulig læring gennem leg. For at løsne lidt i den strenge læring for børnene på Sri Lanka, efterspurgte VBVO om LEGOs charity kasser. Kasserne blev leveret og VBVO har nu også sørget for, at børnene har fået LEGO-klodserne i hånden.

To fattige landsbyer blev udvalgt af VBVOs frivillige medarbejdere på Sri Lanka. Begge landsbyer er lokaliseret i distriktet Kilinochchi. På to førskoler i byerne Jeyapuram og Pallaviraayankaddu blev i alt 95 børn, deres forældre og førskolens personale inviteret til donationsevent.

VBVOs medarbejdere informerede baggrundsoplysninger om VBVO og LEGO. Derefter fik børnene samt de fremmødte information om hvorledes man kan lege og lære med LEGO-klodserne, da ingen i landsbyen tidligere har kendt til LEGO. Børnene fik herefter lov til at lege med LEGO-klodserne og slippe deres fantasi løs.

LEGO-klodserne vil fremover opbevares på førskolerne, og blive anvendt i timerne som en del af læringen. VBVO håber på, at børnenes læring gennem leg med LEGO-klodserne giver dem mulighed for at udfolde sig, så de bliver kreative og fritænkende.

Categories:

Tags:

Comments are closed