You are here: Home // Nyheder, Undervisning // Informationskampagne på Sri Lanka om rusmidler og stoffer

Informationskampagne på Sri Lanka om rusmidler og stoffer

De tamilske medier har gennem de seneste måneder haft fokus på det stigende misbrug af rusmidler og euforiserende stoffer blandt unge tamilere på Sri Lanka. Forbruget er ifølge medier værst hos universitetsstuderende. Nemmere adgang til stofferne og manglende information om langtidsvirkningerne af stofmisbrugene synes at have indflydelse på den negative udvikling. Hvis udviklingen får lov at fortsætte får den ødelæggende konsekvenser for den tamilske befolkning på Sri Lanka.

I kampen mod de tamilske unges misbrug har VBVO påbegyndt en informationskampagne om rusmidler og euforiserende stoffer involverende 4 nyuddannede læger fra Jaffna Medicinstudie i det nordlige Sri Lanka. VBVO har valgt at satse på de ældste elever fra folkeskolen for at forebygge misbruget inden de når universiteterne. Informationskampagnen foregår ved at lægerne tager ud på skoler og underviser om virkning, skadevirkning og det psykologiske aspekt omkring stofmisbrug.

INFO_sheet

1

Det første kampagneoplæg blev holdt på Poonakari Mathiya skole i Kilinochchi ªdistriktet. Undervisningen blev holdt af én af lægerne, mens de andre læger hjalp med praktiske opgaver. Oplægget varede i alt ca. 120 minutter og blev holdt for ca. 70 – 80 elever. Eleverne blev testet i deres forhåndsviden omkring rusmidler og stoffer inden oplæggets start. Herefter blev oplægget fremvist som diasshow på projekter. Efter endt oplæg blev eleverne testet i deres nye tilegnede viden. Samme seance foregik lige efter i Vaddakachi Ramanathapuram på Tamilkalavan skole, ca. 45 km fra Poonakari. Her fremmødte knap 80 elever fra de ældre klasser. Afslutningsvist blev det 3. oplæg afholdt på Ramanathapuram Skolen for omkring 90 – 100 elever.

98

På alle tre skoler blev de ældste elever undervist – elever fra 8. klassetrin og opefter. Til undervisningen blev der blandt andet via et anonymt spørgeskema spurgt ind til elevernes forhold til stoffer. Spørgeskemaet viste, at ingen af eleverne har prøvet at tage stoffer, men oplevet et misbrug i familien oftest blandt fædrene. Den afsluttende test efter oplæggene viste, at størstedelen af eleverne fik den fornødne viden om rusmidler og stoffer.

24

VBVO tror på, at denne informationskampagne vil have en gavnlig effekt på den dårlige statistik med stigende misbrug blandt tamilske unge. VBVO vil fortsætte denne kampagne i det nye år, hvor vi håber på at kunne række ud til endnu flere unge tamilere på Sri Lanka.

Copyright © 2011 Verdens Børns Velfærdsorganisation. All rights reserved.