Så er vi i VBVO gået i gang med et nyt projekt i Alampil i Mullaitheevu-området på Sri Lanka, et område, som fortsat lider stærkt under de ødelæggelser, som fandt sted under krigen.

Dette projekt går ud på at tilbyde gratis undervisning i IT for unge fra lokalområdet. Hermed vil de unge få en unik mulighed for at tilegne sig nogle færdigheder, som de ellers formentlig ikke ville have mulighed for. Kendskab til IT vil samtidig ruste dem langt bedre til fremtiden, idet det vil åbne langt flere muligheder for dem mht. videre uddannelse og beskæftigelse.

Centret, hvor undervisningen foregår, hedder “Glorious Computer Centre”. Kurserne vil være af ca. tre måneders varighed, og de unge vil få kendskab til bl.a. Microsoft Office (Word, Excel, PowerPoint, Access m.m.), e-mail, internet, scanning og printning. Der vil være ca. 15 deltagere på hvert hold. Til at varetage undervisningen er der blevet ansat en meget kompetent underviser.

Kursusdeltagernes navne og oplysninger er blevet registreret og dokumenteret, og allerede nu er 25 unge en del af projektet. Deltagerne er elever (såkaldte O/L studerende) fra fire skoler i lokalområdet.

File0002   File0004  3  2  1

Categories:

Tags:

Comments are closed